Engang imellem søger Bilka Beauty Board testpersoner til diverse produkter. Det kan være makeup, hudpleje, sæber etc. Det er ikke noget, de søger hele tiden, så hvis man er interesseret, skal man også være opmærksom på deres Facebookside.
For at blive en del af test-panelet skal man tilmelde sig via et link, der postes på deres Facebook HER
Hvis man er hurtig – for poserne er hurtigt væk, så vælger man det varehus, hvor man gerne vil hente posen med produkterne. Så kan man tage hjem og teste produkterne. Bilka vil gerne vide, hvad man synes om produkterne, så i posen finder man også et link til et spørgeskema, og udfylder man denne, kan man vinde et gavekort til Bilka.
De anonyme anmeldelser vil Bilka blandt andet bruge i deres tilbudsaviser og i varehusene, så andre kunder kan få glæde af test-panelets erfaringer.
På billedet ovenfor ses nogle af de produkter, som i denne omgang blev testet. Både min mor, en bekendt og jeg testede disse produkter. Det var tre produkter i hver pose.
Neutral Day Creme
– Det er en creme, som man kan bruge med god samvittighed, da den er uden parfume, parabener, svanemærket og allergimærket. Dog virker den ret tung på huden, hvilket nogle gange kan være trælst at gå med i løbet af dagen. Dog fugter den ret godt.
Neutral Night Creme
– Lidt det samme som Day Creme. Den her creme er meget fed, men samtidig trækker den godt ind i huden i løbet af natten. Den går ind og fugter virkelig godt, og gør det en god nat creme skal gøre.
Essence neglelak
– Vi alle var meget vild med denne farve. På selve flasken ser den ud til at være brun, men når den kommer på neglen, er det en flot, mørkerød farve. Tørretiden er som en normal neglelak, og konsistensen er tilpas flydende, så man ikke kæmper med at komme den på neglene.
Essence Eyebrow Gel
– Dette produkt var jeg virkelig spændt på. Både min mor og jeg har ikke de mest fyldige bryn, så vi har kigget efter et godt produkt, der komme gå ind og gøre dette. Problemet er, at vi manglede en pensel til at teste produktet ordentligt. Det er et svært produkt at bruge, og vi mener, at det kræver noget øvelse. Konsistensen er meget fast, så det kan godt være svært at påføre på brynene. Da det så endelig fungerede var farven måske en smule “off”, men min mors bryn blev optegnet og så derfor også mere fyldig ud. Selve holdbarheden fejlede ikke noget.
Essence Lipgloss
– Jeg må indrømme, at jeg bare ikke er til lipgloss. Den er simpelthen så klistret, og hår hænger fast i det, hvis det blæser lidt uden for. Jeg anbefaler derfor ikke lipgloss, også selvom læberne ser så fine ud med den på. Det er bare et upraktisk produkt.
Essence øjenskygge
– Denne øjenskygge var der ingen, der var så stor fan af. Produktet holder ikke så godt på øjenlågene, men forsvinder i stedet efter forholdsvis kort tid.
Gosh neglelak
– For det første så er glimmer neglelak svært at få af – og det gælder bestemt også den her. Vi blev dog alle enige i, at den var super sød ovenpå den mørkerøde neglelak. Tørretiden er ligeledes normal, og så holder den også relativt godt.
Rexona Sæbe til kroppen
– Den kropssæbe der dufter godt, og gør det en sæbe skal gøre. Huden er ikke fedtet efter brug, så den kan da godt bruges. Der er ikke noget ekstra ved den, så er der en billigere sæbe end denne, ville jeg nok købe den i stedet. De fleste sæber til kroppen fungerer ens, så derfor kan man ligeså godt tage den billige. Dog vil jeg sige, at der er parfume i denne, så har man allergi, skal man vælge en anden, ligeledes hvis man vil undgå parfume.