Baconsuppe

8cb28f31-9648-4ffa-b582-79c568b5b577

Når det regner, når vinden er hård, eller hvis bare vejret er koldt, så kan det ofte være rigtig dejligt med en omgang suppe. Mou og Karolines køkken har nogle lette supper, der bare skal varmes. Her hjemme er vi stor fan af tomatsupperne fra begge mærker, karolines karrysuppe samt thaisuppen og Mou’s mel- og kødbolle suppe. Men! Hvis vi gerne vil have en god hjemmelavet og mættende suppe, så laver vi baconsuppe. Den smager simpelthen så godt, og det er en af min brors favoritter.

Til fire/fem personer alt efter, hvor sultne man er, har jeg følgende opskrift:
250 g bacon
1 stort løg
2 dåsetomater
Oregano, salt, peber
1-2 fed hvidløg
1/2 l fløde
1 lille dåse majs
Pasta

Bacon klippet i mindre stykker svitses med det hakket løg. I en anden gryde har man 1 liter vand + 1 boullion terning. Derefter dåsetomaterne som blendes. Bacon og løg kommes i gryden, når det er svitses. Suppen smages til med oregano, salt og peber, og skiveskåret hvidløg tilsættes. Denne blanding lades simre i 30 min.

Fløden tilsættes sammen med en lille dåse majs. Suppen varmes igennem og serveres med kogt pasta.

Da jeg ikke bryder mig om løg stykker, blender jeg dem inden de svitses med baconet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *