Små kagemænd

img_4470

img_7498

Jeg har en stor svaghed for vandbakkelse. Vandbakkelsestoppe med en blanding af kagecreme og flødeskum og så med en syltetøjsklat, kagemand med slik og glasur, eclairs eller vandbakkelseskrans. Vandbakkelse er bare et super lækkert og luftigt bagværk.

Jeg bruger altid min mors opskrift, da det bare er den bedste.

Opskrift 25-30 små kagemænd (at efter størrelse)
150 gram bagemargarine
6 dl vand
300 g mel
ca. 8 æg (alt efter størrelse på æggene)
lidt salt
1 knivspids bagepulver.

Kog margarine, vand og salt. Tag gryden af og rør melet i. Sæt gryden i et kold vandbad, og lad massen køle. Når massen er kølet kan et æg ad gangen piskes i, indtil den ønskede konsistensen. Pisk ikke for for mange æg i, massen skal ikke være alt for flydende.
Bag i midt i ovnen med varmluft 175˚ i 35 min. Ovnen må ikke åbnes, da kagen så falder sammen. Jeg plejer altid at give den lidt mere end forventet, så den er sprød, og så den ikke falder sammen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *