Tantes grovboller

98a53d97-021d-403c-812a-52c4a7318f73

Disse boller er fantasi boller. Grunden til at jeg kalder det fantasi boller, er fordi de kan rettes ind efter de fantasier, som du har til smag og udseende. Opskriften er simpel, og bollerne bliver lækre og luftige!

Opskrift:
1 pak gær, 12 g salt, 30 g sukker
6 dl vand, 1 dl olie.
Gæren opløses i væsken samt sukker og salt.

160 g fuldkornshvedemel, 100 g grahamsmel, 40 g rugmel.
40 g solsikkekerner og 40 g hørfrø. Disse røres sammen med ovenstående.
Det er lettere med en rørmaskine, da det gør noget helt fantastisk ved gluten.

Herefter tilsættes hvedemel. Alt efter hvad du beslutter at komme i, skal hvedemel mængden justeres. Tricket med en rørmaskine er, at når dejen bliver “slikket” af skålens sider, så er den ved at være der. Dejen skal ikke være for våd – så kan bollerne ikke formes. Dejen skal heller ikke være for kompakt og overmættet med mel, for så bliver bollen tør og ikke luftig. Vejledende skal der ca. 520 g hvedemel.

I mine boller på billedet er der tilsat gulerødder. Mængden af væske og hvedemel skulle så justeres lidt.

Bollerne vejes af, så de hver vejer 80 g. Så får du ca. 25 stk. Bollerne skal så hæve helst en time. Bages i 10-15 min. 200 grader varm luft. Er der gulerødder i, som jeg har gjort her, så skal de have nærmere de 20 min.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *