Fødselsdagsboller

En standard opskrift som jeg altid gør brug af, er opskriften på fødselsdagsboller. Da jeg har en rørmaskine, så er bagning ekstra nemt, da alle ingredienser kommer op i skålen og æltes, mens man kan lave en masse anden, samt at melmængden er nået, når dejen slipper skålen.

Opskrift 12 stk.

2,5 dl lunkent vand
25 g gær
1 æg
50 g smeltet smør eller flydende margarine
50 g sukker
1 tsk salt
500 g mel

Opløs gæren i det lune vand. Tilsæt sukker, æg og smør. Kom lidt mel i blandingen og mix, herefter tilsættes salt. Nu røres dejen med mere mel hen ad vejen til den kan æltes. Bruger man rørmaskinen tilsættes melet til dejen slipper skålen. Selve dejen må godt være lidt fugtig, men den skal ikke klistre på fingrene.

Jeg vejer altid mine boller af, og derfor ved jeg, at jeg får 12 boller á 70-80 g.

Bages ved 200 grader, 10-12 min.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *