Mens verden snurrer rundt om sig selv og sin bane, som den egentlig altid har gjort, så står min verden stille. Jeg er blevet student, og jeg bruger ikke rigtig min tid til noget. Jeg søger job mange steder, men har intet held haft endnu. Alle har gang i noget, men det har jeg ikke – men det er vel også min egen skyld.
Tiden som jeg så endelig har, bruger jeg på at male, hækle, synge og skrive dagbog. Når man tager fast i dagbøger, er det jo en helt personlig ting, hvor man skriver sine tanker og oplevelser ned. Lidt som at skrive minderne ned i stedet for at tage et billede. Jeg har seks færdige dagbøger, som jeg gav videre for ikke så lang tid siden. Til en ven. Han kan jo ikke rigtig bruge dem til noget – udover at læse dem, og måske få en større indsigt i, hvem jeg er. Hvem jeg var. For mig er dagbogs skrivning en vigtig ting. Jeg skriver ikke altid hver dag, men hvis jeg har noget på hjerte, som fylder rigtig meget, så skriver jeg det ned. Det er lidt som at have en ven, som man fortæller alting til, bortset fra at den ikke giver gode råd. I stedet lytter den, får en til at tænke det hele igennem, og man får chancen for at sætte ord på sine følelser, og hvad det gør ved en.
Jeg forstår ikke rigtigt, hvorfor der ikke er flere, der griber den mulighed og skriver dagbog. Det er en ting, som virkelig kan hjælpe en. Det burde ikke være en byrde at skrive dagbog. Hvis man har det sådan, så er det nok ikke meningen, at man skal skrive dagbog. Så kunne man jo skrive en blog i stedet for – lidt som jeg har gjort. MEN pas på. Du kunne komme til at skrive noget, som gør dine venner, familie og bekendte kede af det. Det er jo ikke det, der er meningen med en blog.
Joo… Verden den snurrer rundt, og det vil den fortsætte med i mange mange år, indtil Solen slukkes, hvor alting nok forsvinder. Der er vi bare ikke helt endnu, så det er med at leve dagen, som man gerne vil leve den. Vi har muligheden.
Indlæg fra tidligere blog http://mydeardiary-today.blogspot.dk/
Fra 1. oktober 2016
