Ferie i Flensborg

Livsstil , , , ,

Min efterårsferie gik i år til Flensborg med min bedre halvdel. Vi kørte mandag morgen ned mod grænsen, og kørte tidligt lørdag for ikke at ende i den store trafikprop, der ville opstå på den sønderjyske motorvej, når alle skulle hjem fra ferie.

Vores hotel

Vi boede på Hotel Am Fjord, et hotel der ligger lige op til gågaden, banegården og fjorden. På hotellet serverer de kun morgenbuffet, og de har en parkeringskælder, hvor man skal betale en god sum penge for at holde. Personalet er super imødekommende, dog ingen dansk talende, men de forstår sig på engelsk og selvfølgelig tysk. Der er forskellige værelser på hotellet, som man kan vælge, hvor vi tog et almindelig tomandsværelse. Hvis man ikke vælger et comfort værelse oplever man nærmest en lille kahyt, hvor der ikke er særlig meget plads, hvor det for os ikke havde en betydning, da vi kun skulle sove der. (Billederne på deres hjemmeside snyder lidt) Badeværelset er helt fint, og skrivebordet der står i rummet, er slet ikke til at sidde ved, da pladsen er ret trang. Værelserne er med fjernsyn, og da vi var der, havde de også vores danske kanaler Dr1, Dr2 og Dr3.

Morgenbuffeten er god stor med mulighed for både brød med pålæg eller almindelig morgenmadsprodukter og yoghurt. Der står videre kaffe på alle borde samt kopper, og der er te, vand og juice. Vi savnede bare den danske bacon 😉 Morgenmaden er fra 6.30 til 10.00.

Hotellets fællesareal er delt op i to. Øverst er det rigtig hyggeligt at sidde med computeren eller brætspil om aftenen. Da hotellet ikke serverer aftensmad, er der også mulighed for at bringe ens aftensmad med hjem tilbage til hotellet. Hotellet serverer driks, varme og kold drikkelse, og der er happy hour fra ca. 19-21, hvis jeg ikke husker forkert.

Ved turistinformationen, der ligger i gågaden, kan man få et kort over byen. Den ligger også på nette, ved at kigge HER

Gratis parkering

Vi var ikke så fan af at skulle betale 2 euro pr. time, samt 1,50 euro pr. time om natten, så vi fandt frem til en gratis parkeringsplads. Busparkplatz, Exe 24937. Det betød en god gåtur hen til hotellet, men der var mange biler, og det er desuden et holde sted for flixbusser, der fx skal til Berlin. Overfor pladsen er der et hotel, og vi så politiet køre en runde der, så det så ud til at være sikkert nok at holde bilen der alene.

Den første betalende parkeringsplads vi holdte på, havde jeg læst mig frem til, at politiet anbefalede, at man ikke stillede bilen der pga. hyppig indbrud. Vores bil tog ikke skade af at holde der, og der var en masse andre biler på den store parkeringsplads, men det er værd at have med i overvejelserne.

Spisesteder 

Vi spiste lidt forskellige steder, da vi var dernede.
Porterhaus im gnomenkeller – Lækker tysk mad, billigere til middag. Vi fik de lækreste wienerschitzeler
Subway – Sandwich, nemt og hurtigt, lækkert, og vi mødte en dansktalende kvinde bag disken
Mr. Sub – Sandwich, nemt og hurtigt, god service, sted i Galleriet (et stort center i gågaden)
Ristorante Buona Sera – Et lille italiensk sted, ikke vildt imponerende, men det var udmærket
McD – Vores første aften, da vi ikke kunne overstue andet
Café Extrablatt – Café med forskellige retter på menuen

Ting man kan se og opleve 

Vi gik omkring 13.000-15.000 skidt i gennemsnit om dagen. Gågaden er ekstrem lang, og der er masser af sidegader, som skal undersøges nærmere.

Istedløven (Nr. 24 på turiskortet)
Istedløven blev skabt på baggrund af Treårskrigen 1848-1850 (1. Slesvigske Krig) af den danske billedhugger H.W. Bissen i 1859-60. På Isted Hede nord for Slesvig udkæmpede de to hære krigens blodigste slag med 6.400 døde og sårede, hvor sejren blev dansk. Den blev opstillet på kirkegården i Flensborg 1862, men blev ført til Berlin i 1864, efter nederlaget. En journalist fra Politiken, tog initiativ til at bringe løven tilbage til Danmark, København i 1945 efter 2. verdenskrig, og blev da et symbol på det tyske nederlag. Den 10. september 2011 vendte løven tilbage på sin oprindelig plads på Flensborg Gamle Kirkegård, dog med en helt ny betydning: Et symbol på venskabet mellem Danmark og Tyskland.

Rote strasse (Nr. 30 på turistkortet)
Røde Gade er en historisk gyde med fem maleriske håndværker- og købmandsbaggårde, kunsthåndværk, gallerier, mode- og designbutikker, restauranter, caféer og hyggelige vinlokaler. I den hyggelige, lille gågade finder man mange forskellige specialbutikker. En del af dem ligger lidt gemt af vejen inde i de smukke gårdmiljøer, hvor både turister og lokalbefolkningen flokkes, så snart vejret tillader det.Der er i alt 5 gårde i tilknytning til Rote Strasse, nemlig Roter Hof, Blumenhof, Sonnenhof, Krusehof og Braaschhof. På Rote Strasse ligger vin- og rom-huset Braasch, der har mere end 300 forskellige vine fra forskellige lande, samt den rom, som Braasch er så kendt for. Forretningen blev grundlagt i 1976 og bliver til stadighed drevet af familien. Der er gratis smagsprøvning, og i bunden af gården ligger deres museum, som er åbent for besøgende hverdage fra 10-18 og lørdag fra 10-16.  Det er muligt at få en rundvisning for 5 euro pr. person. Nærmere datoer og tidspunkter HER 

Flensburg Galerie
Et center der er lige i gågaden, hvor der er masser mulighed for shopping, og mulighed for at blive mæt i diverse madforretninger. Et link HER.

Citti Park
Ikke langt fra Flensborg centrum ligger Citti Park, et enormt center, hvor man har mulighed for at parkere gratis – også hvis man har autocamper, hvor der er mulighed for tilslutning. Der skulle være omkring 55 forskellige butikker i et store center, og det er derfor et god sted at opholde sig, hvis det regner udenfor. Se mere på deres hjemmeside HER 

På turistkortet ses også forskellige stjerner, som er steder, hvor udsigten skulle være vidunderlig. Vi var i hvert fald på fire af de steder, og det var virkelig smukt. På nogle af stjernerne er der mange trapper, hvor det går op ad, så bentøjet skal virkelig bruges.

Der er masse andre ting, som vi så på vores tur, men det er et eventyr i sig selv at få rundt og udforske Flensborg.

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *