Nogle personer i et fast forhold savner singlelivet, men når man står ude i kulden, så kommer man til at savne varmen. Jeg var i byen i lørdags – ikke noget jeg gør så tit. Sidste jeg var afsted var til min venindes 20 års fødselsdag, og hun bliver 22 i år. Aftenen startede ud ved en kammerat, som havde fødselsdag, yderligere var jeg sammen med to andre fyre og en anden pige. Vi spiste aftensmad sammen, og senere fik vi lidt at drikke, hvor der så var stemning for at tage i byen. Vi kommer derned, og det går stille og roligt. Vi danser lidt alle sammen, og jeg kender selvfølgelig ikke særlig mange på klubben, så der er en masse ukendte ansigter. Jeg observerer henad vejen. Jeg ser alle fyre desperat skubbe og danse sig ind på deres bytte, mens man ser nogle veninder der egentlig bare vil danse sammen, og som slet ikke er interesseret. Det virker jo ikke rigtig som om pigerne er på jagt, hvis de var, så var nok større sandsynlighed for succes for begge parter. Det hele kommer til at virkelig så akavet og desperat fra fyren side. Hvor bliver den der old school romance af? Hvis der er en pige eller kvinde, som man ser på dansegulvet, og ser hende som noget særlig og specielt, og ikke bare et stykke kød, som kun kan bruges en gang, hvorfor kan man så ikke bare få udtrykt det på en anderledes måde end at være påtrængende? Hvorfor ikke få det overstået og spørg hende, om hun også har lagt mærke til dig? Om I måske skulle danse eller sætte ned og snakke? Hvem siger at ærlighed er skidt? Hvorfor ikke få vished, om man har en mulighed? Selvfølgelig er der forskellige grunde til, at man tager i byen, og hvad man gerne vil have ud af aftenen, men er det kærlighed, som man søger efter, tror jeg virkelig ikke, at det er tiltalende at være så påtrængende og aggressiv i sin måde at score på.
