Bag live med Liv

Jeg er stor fan af den store bagedyst. Jeg er helt ligeglad, hvilket land vi snakker om. Poul og Mary Berry er jo så søde i den store britiske bagedyst, og når de selv bager, kan man hurtigt få nogle tips og tricks. (Programmet kan sommetider ses på TV2 Fri)

En af de personer som virkelig har fået en karriere efterfølgende, er Liv Martine. Hun har et samarbejde med Dr. Oetker og Kagerullen. Jeg har for noget tid siden bagt eclairs sammen med Liv, da hun har lavet nogle live udsendelser via. facebook, hvor man kunne bage sammen med hende. Mit køkken sejlede, og det var lidt som at lege “kokkens efterfølger”. Hvis man har set MasterChef ved man, at det er noget af en udfordring.

Opskrift

1 ½ dl vand
60 g smør
1 spsk. sukker
½ tsk. salt
80 g hvedemel
2 stk. æg str. M/L , sammenpisket

Tænd ovnen på 200 °C almindelig ovn.

Opvarm vand, smør, sukker og salt i en tykbundet gryde, til smørret er smeltet. Tag gryden af blusset og sigt melet deri, mens der røres med en grydeske til massen er elastisk. Afbag herefter massen ved at komme gryden tilbage på blusset og afbag blandingen i 1 minuts tid, til den er fast.

Kom melblandingen i en skål og lad den køle lidt. Mens den køler, skal de to æg røres sammen. Rør herefter æggene i dejen, lidt af gangen, mens massen piskes med håndmikserens dejkroge til den er ensartet. Kom herefter dejen op i en sprøjtepose med en stor stjernetyl med åbning på ø 1,5cm (brug gerne en fintakket model), og sprøjt kagerne ud på en bradepande med bagepapir i lige stykker á 10 cm. Bag dem midt i ovnen i 20-22 minutter, til de er gyldne, men ikke brune. Det er vigtigt at ovnlågen IKKE åbnes under bagningen, da kagerne ellers vil falde sammen.

Efter 20-22 minutter tages vandbakkelserne ud og afkøles.

Jeg har intet problem med at lave vandbakkelse, da det er min yndlings kage, men jeg skal være ærlig og sige, at selve glaze-glasuren og vaniljecreme ikke faldt i min smag. Glaze-glasuren var utrolig sød, og når det kommer til vaniljecreme, så holder jeg mig hellere til en blanding af den gammeldags pulver kagecreme blandet med flødeskum.
Resten af opskriften findes HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *