Hvidløgssnegle ala mor

Min mor har på det seneste været i køkkenet, hvor hun bager de her fantastiske hvidløgssnegle, som passer godt sammen med supper, til hovedretter og generelt bare en snack til middag.

Opskrift
4 dl lun kærnemælk
25 g gær
1 æg
1 tsk salt
1 spsk sukker
50 g smeltet smør
700 g mel  

Opløs gæren i den lune kærnemælk, tilsæt æg, sukker og det smeltet smør. Tilsæt så lidt hvedemel og dernæst salt, på den måde ødelægges gæren ikke. Tilsæt resten af melet og ælt dejen godt. Lad hæve i 1 time. I mens kan fyldet laves.

100 g blødt smør
4 fed hvidløg, hakket
1 tsk salt
1/2 bundt persille, hakket
250 g frisk mozzarella
1 æg

Smør, hvidløg, salt og persille blandes sammen til en hvidløgssmør.

Når dejen er færdig med hævning, deles delen i to, hvor hver rulles til en firkant på 40×30 cm, smør med hvidløgssmør, fordel mozzarella. Rul derefter som kanelsnegle. Skær i alt 8 snegle ud, og læg i en springform på 24 cm med bagepapir. Lad efterhæve 45 min, pensel og bag ca. 20 min ved 200 grader varmluft.

Min mor fryser dem ned enkelvis, så de nemt kan tages op til diverse retter, og så det nemt kan hives op til madpakken.

Skriv et svar