Choko fødselsdagskage

img_6954

Jeg fik lavet denne lagkage til min 20 års fødselsdag. Jeg ville gerne gøre noget ekstra ud af det, så derfor blev det hele lavet fra bunden, frem for købe lagkagebunde og andet “færdiglavet”. Jeg valgte det sikre valg med mine lyse lagkage bunde, som jeg skar i tre lag. Jeg havde så en blåbærmousse og en hindbærmousse indeni kagen. Jeg valgte at smøre kagen op med en 1:1 chokoladeganache (first time), da 1: min kæreste jeg ikke lide fløde, og 2: jeg havde lavet smørcreme før. Jeg pyntede så med nogle chokolade plader, for at give selve kagen et løft. Jeg var ikke så tilfreds med kanten, så jeg fandt lidt pif, paf og puf morgenmad frem fra skabet.

Lagkagebunde (18-20 cm):
5 æg
120 g sukker
100 g mel
15 g kartoffelmel
1 tsk bagepulver
Start med at tage æggene ud i god tid, så de har stuetemperatur.
Smør så springformens bund (OG KUN BUNDEN), og klip bagepapir ud så det passer til bunden.

Del æggene i blommer og hvider. Afvej mel, kartoffelmel og bagepulver. Pisk så æggehviderne stive. Tilsæt sukker til æggeblommer, pisk godt æggemassen er lys og skummende. Sigt først mel, kartoffelmel og bagepulver i æggemassen og bland grundigt. Vend derefter med det samme de stiftpiskede æggehvider i.

Hæld dejen i formen og sæt den i en 175 C varm ovn i ca. 40-45 minutter. Lad være med at åbne ovnen i de første 30 minutter. Tiden afhænger af ovnen.

Afkøl kagen i formen på en bagerist. Når den er kølet, skærer du forsigtigt kagen fri i kanten af formen og vender den ud på bageristen og lader den afkøle helt inden du skærer den i tre bunde.

Du kan med fordel fryse bundene. Læg bagepapir imellem bundene og pak dem godt ind i fryseposer.

1:1 mørk chokoladeganache:
250 ml (2,5 dl) piskefløde
250 g mørk chokolade (brug en mild mørk chokolade, feks 55%)

Piskefløden bringes i kog og hældes over den hakkede mørke chokolade. Lad det stå i ca. 5 minutter. Rør forsigtigt fløden og chokoladen sammen indtil en jævn masse fremkommer. Sæt ganachen på køl indtil den har den rette konsistens (som Kærgården).
Smør kagen op. Sæt kagen på køl indtil chokoladen er stivnet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *