Hvorfor ikke lave pitabrød selv? Det er super nem og fylder mere i maven. Der er et hav af muligheder, når vi snakker om fyld. Tun, skinke, oksekød, salat, agurk, rød peber, æg, bacon og hvad ellers man kunne tænke sig. Hvis brødene ikke bliver spist, eller det bliver for kedeligt til anden dagen, kan du vælge af dele pitabrødene over og lave “mini”-pizzaer. Her er pitabrødet bunden, og så kan man ellers komme en masse fyld ovenpå.
Opskriften (6 stk.)
3 dl lunkent vand
25 g gær
1 spsk olie
1,5 tsk salt
2 tsk sukker
450 g hvedemel
– Rør gæren ud i vandet. Tilsæt så resten men hver opmærksom på, at saltet ikke kommer i direkte kontakt med gæren, som det først. (Det kan ødelægge gærens evne)
– Når alt er samlet til en smidig dej, sættes den til hævning 1 time i skålen.
– Slå dejen ud og del i 6 stk. Form nogle boller og rul dem ud til pitabrød med diameter på 10-12 cm.
– Lad de ubagte pitabrød efterhæve på bordet, mens du varmer ovnen op til 225 grader. Lad bageplade med papir varme med i ovnen.
– Kom tre pitabrød på hver plade, bag ved 225 grader varmluft i 10-13 min.
– Lad køle på en bagerist