Billedbog

Jeg er helt vild med personlige gaver! Selv at modtage dem men især også at give dem væk. For mig betyder det, at jeg har brugt min tid på at lave noget, som har en dybere betydning i forhold til at gå ind i en butik, købe en gave og få butikken til at pakke den ind efterfølgende. Ofte er det de personlige gaver, som der bliver gemt – vel og mærke hvis der er godt noget ud af tingen. Da min kæreste og jeg kom hjem fra Thailand, besluttede jeg, at han skulle have et minde derfra i julegave. Jeg fik fremkaldt en masse billeder, købt en scrapbog til 50 kr. og en hvid tus. Så begyndte projektet ellers bare. Han blev så utrolig glad for gave, fordi det er noget, som man kan sidde og bladre i. I den her tidsalder, som vi befinder os i, tager man ofte billeder med mobilen, hvor de herefter forsvinder blandt flere 1000 billeder. Så ser man ikke rigtig billederne på samme måde.

Min kusine har fødselsdag i dag. Hun bliver 15 og er den yngste på min mors side. Vi sad hjemme hos vores bedstemor, som havde en masse billedalbums. Det første fødte barnebarn var der selvfølgelig en masse billeder af. Jeg kom herefter, og der var også en del billeder. Min lidt ældre kusine var der tilsvarende billeder af – dog ikke så mange som det første fødte barnebarn. Da det kom til hendes tur, min kusine, blev hun helt trist over, at der ikke rigtig var nogle billeder af hende. Jeg forstod hende jo godt. Hun er bare født på et andet tidspunkt, hvor billeder kommer på et USB eller en ekstern harddisk, og så skal man altså havde computeren frem, hvis man skal kigge på billeder af sig selv.  Min mor og jeg besluttede at lave et billedalbum til hende i fødselsdagsgave, så der også var nogle fremkaldte billeder af hende. Det er sådan, at der er nogle sider tilbage i bogen, som hun selv kan fylde ud, som tiden går.

Det koster altså ikke alverden at lave en scrapbog. Man skal bruge en bog. Thailandsbogen kostede 50 kr. og hvis man tør begive sig ud i det, kan man også selv lave bogen. Prisen på bøgerne kan svinge, alt efter hvor man køber dem. Oveni kommer tusser, klistermærker, evt. klistermærker man sætter billederne ind i, de fremkaldte billeder og tid. En masse tid! Hvis man vil, kan man også klippe nogle forskellige former ud i papir og lime på siderne. Det er forskelligt, hvor det er muligt at fremkalde billeder. Da jeg lavede bøgerne, havde Pixum et tilbud. 50 stk. gratis, hvor man bare skulle betale fragten på 59 kr., hvis billederne skulle leveres direkte til hjemmet. Ellers findes der sikkert en fotocare tæt på dig. Det handler egentlig om at give gaven et personligt præg, og finde ud af hvad du synes, bogen skal indeholde.

2 thoughts on “Billedbog

  1. Hvor har du fundet de klistermærker du har sat billederne ind i ? Synes ikke jeg kan finde dem nogle steder.. 🙂

    1. Hej Michelle
      Fotohjørnerne fulgte med min bog, men du kan finde dem i blandt andet i Panduro. Jeg har sendt en mail til dig med et link.
      Venlig hilsen Emilie

Skriv et svar til Emilie Jørgensen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *