Curly Girl metoden | 1. Uge (igen)

Jeg var på curly girl metoden i omkring tre uger, før jeg måtte give op. Mit hår var fedtet og uglet, samt mistede jeg en del hår, når jeg vaskede det. Min kæreste sagde, at det måske bare ikke var en metode, der ville virke for mig, men jeg har besluttet mig for at give det endnu et forsøg. Jeg har set en masse eksempler på, at ens hår virkelig kan få “liv” igen via Youtube, men også på den store curly girl gruppe, der er på dansk.

Det kan godt være, at jeg stoppede på metoden, men jeg bruger i dag stadig ikke balsam med silikone, men jeg bruger dog shampoo til at fjerne alt skidt. Der kommer heldigvis flere og flere accepteret curly girl produkter, og jeg har også set, at der er oprettet et dansk website, hvor man kan købe produkter, der er godkendt til metoden. Jeg har lidt et problem med alle de balsam og stylings flasker, der er lavet af plastik, som man bare smider ud, og jeg købte derfor en shampoo sæbebar, efter jeg havde været på metoden, men jeg må vel i gang med plastik forbruget igen, nu hvor jeg giver metoden en ekstra chance.

Billedet her er efter første vask.

Her er dagen efter

Min rutine er således:

  • Hair academy – deep cleansing conditioner (vaskebalsam i badet)
  • TRESemmé – Botanique med coconut oli og aloe vera conditioner (plejebalsam i badet)
  • Garnier – Banana hair food (1/2 tsk uden for badet)
  • Plopping med bomulds t-shirt
  • Schwarzkopf – Poly Swing, mousse, ultimate extreme strong 5 (efter plopping)
  • Høj hestehale om natten, så jeg ikke ligger på krøllerne
  • Vand med lidt plejebalsam i sprayflaske til opfriskning om morgenen

Jeg følger ikke alle reglerne til punkt og prikke, så jeg reder mit hår med min tangle teezer, og jeg bruger mit håndklæde til at kramme overskyende vand ud af håret. Fy fy 😉