Jeg har ledt længe efter en god liquid lipstick med et matte finish. Jeg har kigget lidt på de små nyx soft matte lip creams, som har navne efter byer fx Copenhagen, Havana etc. men så fandt jeg NYX Professional Makeup Lip Lingerie, som jeg bare måtte prøve. Jeg har fået ni forskellige farver.
08 New romance
12 Bronze mirage
13 Scandalous
14 Confident
15 Bustier
19 Dusk to dawn
21 Delicate lust
23 After hours
24 Cabaret show
De holder rigtig godt, men det er vigtigt, at man forbereder læberne, så de ikke er tørre. Den matte effekt kan nemt side i diverse revner i læberne, så derfor skrub læberne dagen inden, samt brug læbepomade. Da jeg synes, den kan være lidt tør på læberne, bruger jeg gerne læbepomade under eller ovenpå, hvilket også gør den lettere at fjerne – men gør også at den smitter af. Farverne er rigtig fine, dog vil jeg sige, at der skal et forholdsvis tyk lag på af de grå/mørke nuancer som 13 og 14, hvis man ikke vil kunne se læbernes naturlige farve.
Når det kommer til farvevalg, så skal man vælge de farver som komplementerer en. Personligt bryder jeg mig ikke om 13, 14 og 19 – men hver sin smag. Min favorit blandt disse er nummer 12, da farven virkelig skinner igennem i forhold til nogle af de andre.
Når det kommer til prisen, så er der steder, hvor de vil have 80 kr. pr. styk, så det kan være en god idé at kigge rundt omkring i butikker og på nettet for at finde en lidt billigere pris eller et bedre tilbud.