Som så mange andre har jeg været i gang med at bage Kransekage til det nye år. Jeg er ikke selv stor fan af Kransekage, og jeg synes, at smagen godt kan blive træls efter to stykker, men der blev handlet billigt ind i Tyskland, og nu skulle det prøves.
Jeg var ret fri fra opskrift, da alle opskrifter jeg kiggede på svingede ekstremt meget i æggehvide.
Opskrift
Ca. 750g marcipan, 230 g flormelis og 1 bæger pasteuriserede æg. 190 grader, alm. Ovn, 8-10 min. DEN KAN IKKE SPRØJTES UD. Mængden af æggehvide gør, om den kan sprøjtes, eller om den skal rulles og formes i hånden.
Som det ses på billedet, så flækkede mine. Måske for lidt æggehvide, for lang tid i ovnen, en manglende bageplade ovenpå kagerne eller noget helt 4. Smagen derimod var der intet gal med.
Dem med chokolade ovenpå er med nougat indeni, samt dem med blomsten, og så er der lavede nogle nougat medaljoner. Nogle er også lavet med karamel, chokolade og marmelade.
Glasuren er lavet af æggehvide og flormelis + nogle dråber vand. Min første glasur var for våd og derfor for flydende, så det er vigtigt at tilføje en masse flormelis.