Aldrig mere Dylon tekstilfarve.
Sådan lyder min anmeldelse. Jeg kan simpelthen ikke opfodre nogen som helst til at benytte sig af deres produkter. Jeg har været ved at farve nogle hvide bukser om til sort og hvid sengetøj om til olivengrøn.
Jeg kan ikke forstå, at jeg ikke har set advarsler på nettet omkring det her, for det har kun skuffet mig gevaldigt. Mine bukser var i stoffet viskose, som ifølge deres brugsanvisning ville blive i fulde toner, dette var dog ikke tilfældet. Angående sengetøjet så blev det stærkt plettet med en mørkeblå farve. Jeg har fulgt brugsanvisningen til punkt og prikke, og alligevel slog farvningen fejl. Jeg er død skuffet over at have brug 2 x 89 kr., på noget som slet ikke virker, og at det nok ender med at blive 4 x 89 kr., fordi jeg nu skal prøve at fjerne fejlene fra sengetøjet. Det står som noget meget nemt, men det kræver enormt mange vaske i vaskemaskinen (vaske tøjet, vaske tøjet med dylon, vaske tøjet med almindeligt vaske pulver og til sidst en tom vask, for at få det sidste farve ud af vaskemaskinen – og måske er en gang ikke nok) samt er resultatet ikke tilfredsstillende.
Jeg kan derfor kun opfodre andre til at gå ud i butikkerne og købe den farve, som du oprindeligt gerne ville have.
Shortsne jeg har på er sorte, hvor bukserne blev brune/sorte. Herunder ses sengetøjet som skulle have endt med at være den her flotte oliven grønne farve, og så forblev tråden hvid.
En bekendt forslog at farve det om til en mørkeblå, hvilket så blev prøvet dagen efter af min dejlige mor. Resultatet blev heldigvis kun bedre! Vi brugte en pakke til hvert sæt – altså en pakke til en dyne og pude.