Jeg lovede egentlig mig selv, at jeg ville holde den offentlige dagbogsskrivning på et minimum, men der er simpelthen bare nogle emner, jeg gerne vil tage op, fordi jeg gerne vil gøre opmærksom på, at det ikke er noget, man er alene med.
Jeg synes, at det er skæmmende, hvor mange gange jeg har sagt til mig selv: Jeg hader dig. Altså ikke at hade en anden person men sig selv. Vi er så kritiske overfor os selv, ser ofte kun alle de negative ting, sammenligner os med andre mennesker – alt sammen virkelig usundt for sindet. Det er så svært at acceptere sig selv, at elske sig selv og at være lykkelig for det liv, man har. Det er noget, som rigtig mange kæmper med i hverdagen og nogen endda flere år. Når man har sagt til sig selv nok gange, at man hader sig selv, så tror man til sidst på det. Når andre så siger til en, at de også hader en, bliver følelserne forstærket, og man kan måske også selv forstå, hvorfor personen hader en, for det gør du jo også selv.
Jeg er så ked af, at det hele bliver en konkurrence inde i hovedet og i hjertet på mig selv. Konkurrence i at tjene flest penge, være den smukkeste, være den tyndeste, være den mest sporty, være den flot trænede pige, have den højeste uddannelse, have de lækreste ting, være den med mest succes, være den med de bedste liv, den med de bedste karakter, den der har styr på sit liv. Især for et konkurrence menneske som mig selv, så bliver det hele et kæmpe pres, som jeg lægger på mine skuldre, samt samfundet også er god nok til at presse ned over hovedet på mig.
RuPaul — ‘If you don’t love yourself, how in the hell you gonna love somebody else?‘
