BH snak

billede-10-03-2018-11-06-59

Ovenstående BH
Overstående BH er et kup, jeg gjorde her den anden dag. Der var 70 % på nogle forskellige mærker. Jeg fandt den her søde til kun 89,50 kr! Før prisen var 299 kr.! Den er super blød og dejlig at have på – heldig at de havde en tilbage i min størrelse.

Brystholdere
En brystholder også mest kendt som en BH, er som ordet hentyder en genstand, som har det formål at holde brysterne. I rigtig gamle dage var det bare et langt bånd, som kvinderne viklede rundt om sig, som udviklede sig til korsettet og til de forskellige BH’er der findes i dag. Der har været forskellige formål med BH’en, både at flade dem ud, men også at fremhæve dem ved for eksempel push up.

Min første BH
Jeg fik min første BH omkring konfirmationsalderen. Mange af de andre var begyndt at få BH, og det var selvfølgelig også naturligt, at jeg så også gerne ville have en. Jeg havde en rigtig skidt oplevelse inde i en undertøjsforretning.
Jeg var sammen med min mor, og ekspedienten kom hen til os. Hun målte mig og kigge på mig, hvor hun med det samme afviste mig, og sagde at der bestemt ikke var en BH i min størrelse, og at jeg skulle gå hjem og spise noget mere sovs. Det var forfærdeligt. Jeg ville gerne være normal, og være som de andre fra min klasse. Min mor kunne mærke på mig, hvordan jeg blev slået ud af kurs, så en dag kom hun hjem med to BH’er til mig, som hun havde købt i H&M. De passede mig også fint, og det var så rart, at hun havde min ryg.

Størrelser
Der findes rigtig mange størrelser, modeller og former. Normalt angiver størrelsen brystkassens omkreds i cm og brysterne forhold til størrelse. Kop størrelsen er i bogstaver. A, B, C, DD etc. Hvor tallet angiver omkredsen.
Normalt er størrelserne hele altså 70, 80, 90, men også “halve” dvs 75, 85 etc. Der er BH’er med og uden bøjle, med og uden fyld, push up eller ej, toppe, sportsbh, stropløs – så der er mange modeller og farver at vælge mellem. Jeg har oplevet at størrelsen godt kan være rigtig svær! Tit kommer det an på modellen. Jeg har både 70A, 70C, 70B, 65D, og så har jeg også nogle blondetoppe, hvor størrelsen er 34 og 36. Man kan også komme ud for, at det er S, M, L.

Hvordan den ikke skal sidde
Den BH er for stor, når skålene glider op, er løse eller rynkede. Hvis BH’en danner en bue op ad ryggen, hvis stropperne gnaver i skuldrene (støtten skal komme fra selve BH’en), eller hvis BH’en generer under barmen.
Flyder barmen over skålene eller siderne samt sætter mærker under brystet, så er BH’en for lille.

lingerie-og-bh-stoerrelser1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *