Når der er godt vejr, og når man har en have eller en lille altan, så kan man næsten ikke lade vær med at plante blomster i krukker, lave højbede eller plantekasser. Der er noget helt særligt ved at kunne plukke friske krydderurter i haven, frem for at købe dem tørret nede i Brugsen.
Mine to højbede er lavet med i alt fire pallerammer, som jeg købte i Jem&Fix, som jeg har givet noget træolie for at forlænge deres levetid. I bunden har jeg lagt noget plastik, som jeg har lavet nogle huller i, så vandet også kan komme ud af kasserne igen. Plastikken gør, at der vokser knap så meget ukrudt op i mine kasser.
Min mor købte ligeledes en kasse i Jem&Fix, denne var bare med sin kasse med hjul. Jeg har set, at XL-byg har lavet en video, hvor der er en tømrer, der viser, hvordan man laver sådan en kasse fra bunden. For at passe ekstra godt på kassen, har min mor givet kassen noget sort træolie – både indeni og udenpå, desuden har hun lagt noget stof i kassen, som giver en afgrænsningen mellem jorden og selve kassen. Så manglede vi bare nogle blomster til vores kasser, så vi tog derfor på mor-datter-tur, som vi engang imellem gør. Vi kan godt lide at besøge de lokale gartnerier, gå rundt i drivhusene og kigge på alle de forskellige blomster og planter, som de har. Billederne nedenfor er fra Gartneriet Kjærulf.
Jeg faldt over nogle krydderurter, og min mor købte tre klimatiser, som så med tiden klatre op af espalier (et hegn), hvor kassen så kan rulles ud og dele terrassen op. Det særlige hegn er køb ved siden af, og man stikker bare hegnene ned i jorden.