Curly Girl metoden | 1. Uge

 

Som barn havde jeg nogle søde krøller i mit ret så fine hår. Det kunne sommetider været træls, når ingen af de andre havde krøller – så ønskede jeg mig jo glat hår. Hårbørsten var jeg ofte uvenner med, fordi det bare ikke er sjovt, at rede krøller ud, når håret er tørt. Jeg husker, at om morgenen, der var mit hår så uglet, og det gjorde det bestemt ikke nemmere.

Jeg er blevet ældre, og jeg var fået lidt tykkere og længere hår. Det med hårbørsten er ikke samme problem, da der findes hårbørster, der ikke river i håret på samme måde som før i tiden. Jeg har længe kæmpet med fedtet hår, og jeg vaskede derfor mit hår to gange i ugen, i håbet om at hovedbunden siger: “Hov! Jeg producerer da nok, måske skulle jeg lige skrue ned.” Der er gået over et år, og på anden dagen om aftenen, kunne man godt se det fedtet hår. Tørshampoo har derfor også længe været min bedste ven.

For nogle uger siden hørte jeg om Curly Girl metoden. Metoden går ud på, at man undgår udtørrede sulfater i håret, hvilket er noget, der findes i de fleste shampooer. En anden vigtig ting er at undgå silikonebaseret produkter, som findes i mange balsammer. Det er nemlig sådan, at sulfaterne renser alle de naturlige olier ud af håret, hvor silikonen lukker håret inde i en “kapsel”. For at få silikonen ud skal der bruges sulfater, så det bliver egentlig en ond cirkel. Den sidste vigtige ting, som man også skal undgå er udtørrede alkohol.

Opsumeringen lyder altså: Ingen sulfater, silikone eller udtørrede alkohol.

Metoden er for alle, men især personer med krøllet eller bølget hår, kan få en masse ud af metoden. Når man er på metoden så bruger man ikke børste men en bredtandet kam eller ens fingre, og man bruger ikke et normalt håndklæde til at tørre håret. Her kan man i stedet bruge en t-shirt. Når det kommer til produkter, så kan det være forskelligt fra hår til hår.

Opsumeringen lyder: Bredtandet kam eller fingre, microfiber håndklæde eller t-shirt.

I starten af metoden skal man starte på en frisk, og det gør man ved en shampoo med stærkt indhold af sulfat, på den måde bliver håret helt klar til metoden. Mange bruger en vaskebalsam, som man masserer i hovedbunden i ca. 5 min., skyller den ud, og kommer derefter en plejebalsam i længderne og reder håret med kammen eller fingrene. Nogle bruger den også som leave-in hårkur, og nogle bruger en anden. Nogle bruger krølle creme eller hårgele. Håret er så driv våd, men man må ikke vride vandet ud, det er her, hvor man lukker håret inde i t-shirten, og lader den absorbere det værste vand.

Opsumeringen lyder måske sådan: første vask med skrap sulfat shampoo, vaskebalsam til hovedbunden, plejebalsam til længderne, leave-in, evt. krølle creme eller hårgele.

Der er godkendte og ikke godkendte ingredienser, som man kan finde på nettet – jeg finder det meste af min viden på den danske Facebook for Curly Girl.

Jeg startede i mandags og min rutine lyder således indtil videre:

Mandags: vaskede sidste vask med “nautral shampoo”. Vaskede hovedbunden i ca. 5 min med vaskebalsammen “hair academy – deep cleansing conditioner” (900 ml, 20kr i normal), jeg vaskede bunden rent, og kom “TRESemmé expert conditioner med kokos” (500 ml, 30 kr i normal), og jeg vælger at bruge den som leave-in også. Når jeg kommer min plejebalsam i bruger jeg praying hands og krammer håret op efter jeg har redt igennem med kammen. Jeg lægger det våde hår i en t-shirt, binder så håret ikke bliver klemt. Efter 30 min. ca. tager jeg håret ud, en smule af Matas “curl defining gel spray” krammes i og lufttørrer resten af tiden.

Indtil næste vaske frisker jeg op med en blanding af leave-in og vand i en sprayflaske. Samt sover med en ananas (krøller oppe på hovedet løst med en elastik)

Jeg må inddrømme, at mit hår begyndte st blive fedtet om tirsdagen. Jeg valgte ikke at vaske håret tirsdag eller onsdag.

Andre mulig produkter kunne være:

Neutral balsam og Rema1000 balsam som vaskebalsam.

Matas silkeprotein balsam eller Matas argan balsam som plejebalsam, alt efter om håret mangler fugt eller protein.

En gele fra Normal til 15 kr., er også ofte anbefalet på siden.

 

 

Skriv et svar