Frisk bryllupskage

Bryllupskage med bærmousse og chokolade

Jeg har endelig fået sat mig ned for at skrive opskriften til endnu en bryllupskage, som jeg formåede at nå i mål med. Gommen er vild med chokolade, og bruden er vild med friske, sommerlige smage, så jeg lavede derfor to kager. Der var i alt 50 gæster til festen, som inden kagen havde fået forret og hovedret, og der var derfor også næsten en hel kage tilbage, efter gæsterne havde spist. Ud over bryllupskagen havde andre gæster også lavet små tapas kager og småkager til kaffen.

Første kage blev lavet på denne opskrift, som du finder via dette link: Chokoladelagkage med chokoladecreme – Kreativtsind

Kakaobunde (3 bunde, 24 cm i diameter) – kage 1:
225 g hvedemel
375 g sukker
75 g kakaopulver
1,5 tsk natron
1,5 tsk bagepulver
1,5 tsk vaniljesukker
3 kns salt

1,9 dl mælk
1,9 dl kaffe
3/4 dl olie
1,5 æg

  • Først blandes de tørre ingredienser blandes sammen
  • Dernæst de våde
  • Herefter mixes våd og tør
  • Bag i springform. 175 grade, alm. ovn, ca. 45 min. Lad køle i formen og skær derefter i to bunde

Chokoladecreme – kage 1:
150 g chokolade
2,5 dl piskefløde

  • Marabou daim hakkes fint
  • Fløden opvarmes i en gryde under omrøring, men det skal ikke koge
  • Halvdelen af den varme fløde hældes over chokoladen, hvor det røres sammen, tilsæt det sidste fløde, igen rør til alt chokolade er smeltet
  • Læg husholdningsfilm helt ned til overfladen af cremen, så der ikke dannes kondens. Kom i køleskabet – gerne natten over. Jeg vil skyde på 9 timer som minimum, da den skal være kold nok til at kunne piskes op igen
  • Når den er kold nok pisker jeg cremen op med en håndmixer – pas på den ikke bliver pisket for meget

Lagekagebunde (3 bunde x 2) – kage 2:
Min lagkagebunde opskrift laver jeg 2,5 gang, hvor jeg fordeler dejen i to springforme på 24 cm i diameter.

12 æg
300 g sukker
250 g hvedemel
38 g kartoffelmel
2,5 tsk bagepulver

  • Beklæd springformens bund med smør (kun bunden, IKKE siderne). Dernæst klippes en cirkel af bagepapir ud, som passer til bunden
  • Del æg i blommer og hvider
  • Bland mel, kartoffelmel og bagepulver i en anden skål
  • Pisk sukker og blommerne skummende og hvidt
  • Pisk æggehviderne stive
  • Si så melblandingen ned i æggeblommemassen og vend sammen
  • Vend dernæst æggehviderne i massen
  • Hæld i form, bag 175 grader, alm ovn, ca. 40-45 min, åben ikke de første 30 min.
  • Lad kagen afkøle, skær fri fra form og del så kagen i tre
  • Kan fryses – her deles kagen, hvor man mellem hver bund har bagepapir, og så er de alle pakket ind i en frysepose

Bærmousse (1 lag i hver kage) – kage 2:

8 blade husblas, blødt op i kold vand
600 g bær, jeg købte her en skovbær blanding, blåbær.
100 g sukker, alt efter valg af bær
8 dl piskefløde
Citron
Vanilje
Bær stykker til at komme frisk mellem lagene

  • Kog blandingen af bær – smag her til med sukker, citron og vanilje
  • Blend bærmassen og sigt evt. massen fri for kerner, alt efter valg af bær
  • Kom bærmassen over varme igen og kom opvredet husblas i massen og rør rundt, og lad så kompotten køle
  • Pisk fløden let
  • Kom lidt af den let pisket fløde over i bærkompotten, og fold derefter kompotten over i fløden

Vaniljemousse med jordbær (1 lag i hver kage) – kage 2

9 blade husblas, blødt op i kold vand
1,5 god vaniljestang
90 g lyst rørsukker
6 dl piskefløde
5 dl A38 1,5 %
Citronsaft, 1,5 dl
Jordbær skåret i stykker

  • Bland A38 sammen med rørsukker og vaniljekorn fra vaniljestang
  • Varm citronsaften op og rør opvredet husblas ud i den varme saft
  • Rør langsomt citronsaften med A38-massen
  • Pisk fløden let
  • Vend A38/citron massen forsigtigt i den let pisket fløde

Smørcreme (2 kager) – kage 2: 

600 g smør (3 pk. smør)
1500 g flormelis (3 pk. smør)
2 citroner
Vaniljepaste

  • Smørret piskes så meget, at det bliver hvidt. Det kan godt tage et stykke tid, men når man pisker smør nok skifter det til en lidt lysere nuance
  • Herefter piskes flormelissen lidt efter lidt i smørret.
  • Tilsæt så citronsaft og vaniljepaste

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *